
Multipladen der ligger oppe ved foderbordet, er udformet således, at koen har mulighed for at stå på en gummimåtte samtidig med at der forefindes en gødningsgennemgang lige bag koen. Ligeledes er der en gødningsgennemgang i enden af pladen, hvor der er lejer i modsat side.
Multipladen der ligger imellem to sengelejer, er udformet således, at der er gødningsgennemgang ude ved sengelejet, hvor koen afleverer den største mængde gødning. Ligeledes kan multipladen fås med et bredt gangareal med gummi i midten, hvor den største bevægelse af dyrene forekommer.
På grund af en ny støbemetode, er multipladen udformet med en skridsikker overflade, som giver dyrene en sikker gang. På dette grundlag, vil det kun være nødvendig at støbe gummi i, hvor køerne står meget, altså oppe ved foderbordet, og vælge den profilerede overflade andre steder i stalden. Støbemetoden gør det ligeledes muligt, at lave åbningerne i pladen med en drypnæse, således at den flydende væske hurtigere drypper af, og dermed nedsætter det fugtige overfladeareal.
Multipladen er velegnet til en skraberobot til rengøring af overfladen, hvor der foruden åbningerne i enderne også er en gennemgående åbning for hver 120 cm, hvor robotten kan afleverer det meste af gødningen. En skraberobot giver en mere skånsom skrabning for dyrene, idet der forefindes mindre metaldele på overfladen.



En kombination af multipladen samt robotskraber for oven og en skraber i en lav kanal nedenunder, vil medføre en lavere ammoniakfordampning, idet den flydende væske vil blive drænet hurtigere væk samt indkapslet under multipladen med begrænset åbningsareal.
Ligeledes vil multipladen have en effekt i eksisterende stalde med fuldspalter. Her vil det være muligt at udskifte nogle af spalterne med pladen, således at åbningsarealet bliver nedbragt fra omkring 17% til 5% hvormed fordampningen fra kanalerne skulle kunne nedsættes. Opperationen er en forholdsvis simpel manøvre, idet spalterne de fleste steder ikke er støbt fast, og dermed hurtigt kan skiftes ud med multipladen.
TCT's gulvtype multipladen er BAT-Godkendt af miljøministeriet, som en kvægstaldsgulvtype med kun 4% amoniakfordampning. Læs mere her om miljøministeriets videnskatalog over de BAT-Godkendte kvægstaldsgulve eller kontakt os og hør nærmere om denne spændende nye gulvtype.
Læs mere om mulighederne for faste gulve i denne artikel fra Jysk landbrugsrådgivning.
Læs det nye BAT og teknologiblad på faste gulve fra miljøministeriet.



